ÆNDRINGER I BYGNINGSREGLEMENTET FRA 2023
2022.11.29
Vi er klar til de nye klimakrav - er du?
Byggeriet er en af de største klimasyndere, og det skyldes bl.a. det negative aftryk, som en lang række byggematerialer sætter. Træ er et nærliggende svar på udfordringen, og derfor bør træmaterialer spille en langt større rolle i byggeriet. Fra den 1. januar 2023 indfases nye krav i bygningsreglementet til dokumentation af bygningers klimapåvirkning. Det betyder, at ny byggeris klimapåvirkning skal dokumenteres med en livscyklusvurdering (LCA) før bygherre kan opnå ibrugtagningstilladelse for bygningen. Nybyggeri over 1.000 m2 skal desuden overholde en grænseværdi på 12 kg CO2-eq./m2/år og fra 2025 skærpes kravene yderligere, så de gælder for nybyggeri generelt.
Junckers stiller tredjepartsverificeret dokumentation såsom produktspecifikke miljøvaredeklarationer samt Dansk Indeklimamærkning til rådighed for kunder, arkitekter og entreprenører, som værktøj til de lovpligtige klimaberegninger. Kontakt os for spørgsmål og yderligere rådgivning.